Stiftende Generalforsamling LAG Randers-Favrskov
Kulturhuset i Langå, 5. september kl 19:00
Forud
for generalforsamlingen vil der være introduktion til arbejdet i LAG,
sammenhæng til EUs Landdistriktsprogram, erfaringer fra tidligere LAG,
og forventninger til det kommende arbejde i LAG Randers-Favrskov.
Gruppen der blev nedsat på Informationsmødet i Nielstrup Forsamlingshus
9. maj 2022, vil fortælle om forberedelserne til den stiftende
generalforsamling, bl.a. ift vedtægter.
Forud for generalforsamlingen vil alle fremmødte blive registreret som medlemmer af den kommende LAG.
Indmeldelsesblanketten kan hentes her, og den kan med fordel udfyldes hjemmefra.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Godkendelse af vedtægter for foreningen for den lokale aktionsgruppe.
3) Valg af forperson for bestyrelsen.
4) Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5) Valg af revisor.
Udkast til vedtægter for den nye LAG Randers-Favrskov (2022-2027) kan hentes her
Vedtægterne lægger op til at der vælges 4 medlemmer for 2 år, og 4 medlemmer for 1 år.
I første omgang (2022) er det kun muligt med en udpeget fra hver kommune, men det er sandsynligt at en kommende revision af driftsbekendtgørelsen ændrer det til to fra 2023. Bestyrelsen vil derfor som udgangspunkt have politisk udpegede medlemmer. Hvert byråd (Favrskov og Randers) og Regionsrådet udpeger et medlem.
Dermed vil bestyrelsen være på 11 medlemmer + suppleanter som ikke har stemmeret.
Det er muligt at læse hele bekendtgørelsen om oprettelse af LAG, og se de "uredigerede vedtægter" via dette link:
Bekendtgørelse om oprettelse af Lokale Aktionsgrupper
Den nyvalgte bestyrelse skal udarbejde en Lokal Udviklings Strategi. Skabelonen kan hentes via dette link:
Skabelon til Lokal Udviklingsstrategi