
Ønske om ansøgninger fra Erhverv på landet
Tid:
20-03-2023 00:00
Fra 2023-2027 er der omkring 10 millioner til tilskud til erhverv i Landdistrikterne i Favrskov og Randers Kommune.
Det forventes at ansøgningsskemaet er klar fra starten af maj, og at ansøgningsfristen vil være 22. maj. Der kommer endnu en ansøgningsfrist efter sommerferien.
Tag endelig kontakt til koordinator på 60795313 eller mr@lagranders-favrskov.dk og få sparring på ideer/projektet.
Der er 5 indsatsområder for Erhvervsprojekter:
- Fødevarer. Bæredygtige fødevarer, dyrevelfærd, reduktion af madspild, højkvalitet og klimavenlig produktion
- Oplevelsesturisme / Erhvervsturisme. Primært fokus på Friluftsturisme / aktiviteter man kan deltage aktivt i.
- Bæredygtig virksomhedsudvikling. Cirkulær Bioøkonomi og Grøn Omstilling. Også socioøkonomiske projekter og socialt ansvar.
- Co-working miljøer. Kontor/værksteds/produktionsfællesskaber, rettet mod et mere mobilt arbejdsliv.
- Netværk. Netværk mellem virksomheder og samarbejdsprojekter.
Projekter skal skabe nye arbejdspladser og evt. bidrage med flere besøgene. Samlet sum på mindst 100.000 kr., og man kan maksimalt søge tilskud på 50%.
Bestyrelsen har valgt at fokusere på områder udenfor de større byer. Man kan derfor ikke søge hvis virksomheden ligger indenfor bygrænserne af: Hammel, Hadsten, Hinnerup, Søften, Randers by (Inkl. Vorup, Kristrup, Helsted, Dronningborg, Paderup, Romalt og Assentoft).