5 nye projekter på vej
Tid:
15-10-2019 00:00
I årets 3. og sidste ansøgningsrunde i LAG Randers-Favrskov er der bevilliget 5 projekter, der alle har fokus på at forbedre rammerne om fællesskabet og skabe mulighed for nye aktiviteter. De 5 projekter har en samlet sum på 3.287.771 kr., hvoraf de 150.500 kr. er frivilligt arbejde. LAG Randers-Favrskov har bevilliget tilskud på 1.294.203 kr.
Sønderbæk – Naturliv og Leg
Ansøger er foreningen Sportspladsen Sønderbæk. Samlet Sum 1.244.000 kr., heraf 42.000 i frivilligt arbejde. Projektet omfatter madpakkehus, motorikområde, multibane og et handikapvenligt multtoilet, og det gennemføres i samarbejde med friskolen, børnehaven og vuggestuen, som vil bruge området til undervisningsformål m.v. LAG Randers Favrskov har bevilliget 160.000 kr. fra LAG EU puljen og 140.000 kr. fra den kommunale pulje i Randers Kommune.
Thorsø Pavillon 2020
Ansøger er Thorsø Pavillon. Der bygges en ny bygning, kun køkkenet vil blive bibeholdt. Thorsø Pavillon har i 85 år været byens primære samlingssted for fest. Den anslåede samlede sum til hele projektet er 5,7 mio, men LAG projektet bliver udelukkende murerentreprisen, som er på 1.212.687,50 kr. Projektet er tildelt 195.000 kr. fra LAG EU puljen og 305.000 kr. fra den kommunale pulje i Favrskov Kommune.
Tinning Forsamlingshus – etablering af nyt og udvidet fælleskøkken
Ansøger er Tinning Forsamlingshus. Den samlede sum 188.863,88 kr., hvoraf 39.000 kr. er frivilligt arbejde. Ved at inddrage gangarealer etableres et nyt og større fælleskøkken, så det bliver muligt for flere at være i køkkenet samtidig, og fortsat have gode fællesaktiviteter i lokalområdet.
Der er bevilliget 50.000 kr. i LAG EU puljen og 44.432 kr. fra den kommunale pulje i Favrskov Kommune.
Optimering af rammerne for kulturel, innovativ og social udvikling i Ålum
Ålum og Omegns Beboerforening er ansøger. Den samlede sum 420.898,75 kr., heraf 37.500 kr. i frivilligt arbejde. Projektet samler op på flere udbedringer, men skaber også rammer til nye aktiviteter. Når scenen nedlægges og giver plads til mere depot, bliver det muligt at udvide ”Klub´n” for børn fra 8 år og op. Der er bevilliget 50.000 kr. fra LAG EU puljen og 160.450 kr. fra den kommunale pulje i Randers Kommune.
Station K – et knudepunkt for synergi, netværk og samarbejde
Langå Stationsforening er ansøger. Samlet sum efter aftalte ændringer 221.321 kr., heraf 32.000 kr. i frivilligt arbejde. Ud af en større ansøgning valgte bestyrelsen at støtte inventar, hjemmeside m.v., og det er håbet at man fortsat vil udvikle erhvervslejemålene og måske etablere et erhvervsnetværk. Der er bevilliget 94.661 kr. fra LAG EU puljen og 94.661 kr. fra den kommunale pulje i Randers Kommune.